DANIDA HVAD NU

Lukningen af DANIDAS enorme bistandsprogram i Tanzania er en oplagt anledning til at diskutere hvad der egentlig kommer ud af udviklingsbistanden.

Den forestående lukning af Danmarks ambassade i Tanzania og det gigantiske bistandsprogram (Ialt DKK 17 mia. gennem årene, tror jeg) kalder minder frem:

Pudsigt nok sluttede min journalistiske karriere i 1994 med denne artikel om DANIDAS bogstaveligt talt livsfarlige projekt med Tanzanias statsbaner. Kilden til historien var Danidas egen dybt bekymrede miljø-ekspert, der så blev sparet bort i den følgende nedskæringsrunde, men bistanden til Tanzania fik lov at fortsætte i yderligere 30 år.

Tanzania er om noget især socialdemoratisk arvegods i dansk ulandsbistand, understøttet af Mellemfolkeligt Samvirke, en af Danmarks mest magtfulde ngo’er, og det går helt tilbage til salig præsident og frihedshelt Nyrere’s regeringstid. Det siger meget om inertien i Ulands-tankeren Danida, at det har taget så mange år at justere kursen.

At det sker, skyldes i høj grad ‘hjælp’ ude fra i den forstand, at det er blevet helt umuligt at forsvare udviklingsbistand under Tanzania’s nuværende autokratiske præsident Hassan og såmænd også dennes forgænger Magufuli. Når alt kommer til alt, bør diskussionen om hvad der skal med dansk ulandsbistand handle om mere end blot enkelt korrupt og udemokratisk land som Tanzania. Det kunne være nyttigt med en gennemgribende diskusssion af, hvad der egentlig er opnået med Danmarks storstilede ‘programsamarbejds-koncept’ med nogle få udvalgte udviklingslande.

Ideen var fantastisk: At vi ved at fokusere bistanden, kunne opnå reelle og bæredygtige resultater – ikke bare bekæmpelse af fattigdom, men også fremme af demokrati og menneskerettigheder, herunder kvinders rolle i udviklingsprocessen, bedre miljø m.m.

Som tidligere embedsmand i Udenrigsministeriet skal jeg ikke skjule mit personlige medansvar: I Bangladesh baksede jeg med et transportsektorprogram til DKK 1,2 milliarder og i Vietnam et tilsvarende program til et par hundrede millioner. Jeg vovede aldrig pelsen og sendte en kritisk rapport hjem.

Hvem tør holde de flotte mål op mod den faktiske virkelighed hos Danmarks samarbejdspartnere i: Tanzani, Kenya, Eritrea, Mozambique, Sydafrika, Niger, Burkina Faso, Bangladesh, Vietnam, Nicaragua, Bolivia – det var dem jeg lige kunne huske. En fordomsfri og grundig analyse heraf skylder man de skatteydere, der betaler gildet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s