TRAGEDIEN UDEN ENDE

Med beundringsværdig stædighed har Eva-Marie Møller i årevis kæmpet for at kaste lys over den endeløse tragedie i Burma, senest med bogen ’Oprør i Myanmar’.  Det er oplysende og bevægende journalistik af den aller bedste slags.  

”Soe Nay er utrættelig, han sender hver dag nye forfærdelige fotos. Denne gang sender han fotos af en mor, der er blevet dræbt af skud. Hun ligger livløs på gaden, mens hendes baby forsøger at kravle op på hendes lig.”

Sådan lyder et enkelt af de forfærdende vidnesbyrd med ubærlig foto-dokumentation, som dagligt tikker ind på DR-journalist Eva-Marie Møllers mobil. Efter det seneste militærkup, er det umuligt for hende at komme tilbage og rapportere direkte fra demonstrationerne overalt i landets større byer. I stedet har hun samlet en lille kreds af seks burmesiske venner, der rapporter direkte til hende. Nogle er professionelle reportere, andre er blevet ’borger-journalister’. 

Lad mig straks komme med en varedeklaration: Dette er ikke en objektiv anmeldelse. Eva-Marie og jeg har været kolleger og venner gennem snart 40 år, tror jeg. I mit hjem i Hanoi står en dedikeret udgave af hendes første lille mesterværk ’Kinas korte forår’ fra 1989, hvor hun rapporterede fra demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing sammen med fotografen Marianne Leth. Til deres store frustration blev de kaldt hjem et par dage før massakren, der bragte demonstrationerne til ophør, af en redaktionschef, der ikke troede at der var flere nyheder at hente på den sag. 

Men det forhindrede dem ikke at levere en af de bedste beretninger, der findes om det kinesiske studenteroprør.

Stædighedens drivkraft

Jeg tænker, at det er den samme stædige drivkraft, der ligger bag Eva-Maries nye bog. Hun kan ikke være der selv, men så låner hun andres øjne og ører og lader dem tale uden filter. De seks korrespondenter har fået bogens første 40 sider stillet til deres rådighed med deres abrupte, hjerteskærende snapshots fra et land, hvor gaderne endnu gang er blevet en ulige slagmark mellem de tungt bevæbnede enheder fra Burmas regeringshær, Tatmadaw og de ubevæbnede repræsentanter fra Burmas Generation Z, de unge som ikke vil finde sig i at se deres land og et spirende demokrati blive rullet tilbage til fortidens diktatur.  

I den internationale presse svirrer rygterne om, at de unge vil alliere sig med Burmas etniske minoriteter og gå til væbnet modstand.  Selvom det forekommer håbløst at sætte sig til modværge mod verdens næststørste hær, er der tilsyneladende noget om snakken:

”Den 9. maj sender Soe Nay en video, hvor unge fyre i en øde skov lærer at skyde efter fotos af Minh Aung Hliang (juntaens leder),” fortæller Eva-Marie Møller. 

Over de følgende 100 sider får læserne den helt store Tour de Horizon med Eva-Marie Møller og hendes burmesiske venner.  Læserne inviteres med til forårets demonstrationer i København, hvor jeg selvfølgelig mødte Eva-Marie og hendes båndoptager – igen var hun såmænd den eneste danske journalist blandt nogle hundrede burmesiske flygtninge foran Glyptoteket.  Det kan godt være, at Eva-Maries venner tager sig noget forhutlede ud, mens de skutter sig i deres godt brugte overfrakker, men øjnene brænder, mens de råber appellerne om støtte til deres fængslede nationale ikon Aung San Suu Kyi og hendes eksilerede skyggeregering, NUG. 

Og nu vi er ved Aung San Suu Kyi, så er det indlysende udfordring for Eva-Marie og os andre, hvordan vi skal forholde os til hendes bratte fald i verdens omdømme.  Det er så snublende nemt bare at tage afstand fra Suu Kyi, fordi hun ikke fik standset hærens brutale forfølgelser af Rohingya-muslimerne. Men denne bekvemmeligheds-fælde falder Eva-Marie ikke i. Hun slipper godt fra et ærligt forsøg på at nuancere sagen med respekt for den umulige situation, Suu Kyi tydeligvis er i.  

”I dag stiller mange spørgsmålet, om vi i Vesten har mistolket Aung San Suu Kyi. Men omvendt skal man huske, at hun ligesom mange andre asiatiske statsledere er en autoritær politiker. Det virker som om, vi i vores verden har villet have, at hun skulle være lige som os – en vestlig demokrat,” skriver Eva-Marie med reference til Suu Kyis buddhistiske værdisæt, som tydeligvis er stærkt præget af burmansk nationalisme. 

Eva-Marie Møller interviewer Aung San Suu Kyi i 1991.

Selvfølgelig får vi også den fortræffelige historie om Eva-Maries eget illegale interview med Aung San Suu Kyi i 1991, der nær var endt med en arrestation i lufthavnen. Eva-Marie havde gemt kassettebåndet i sine trusser og filmrullerne i sin BH. Heldigt nok undgik politiet de mere sensitive steder under kropsvisitationen inden udrejsen. Regningen kom snart efter, da Eva-Marie offentliggjorde interviewet. Juntaen sortlistede hende, og i de følgende 13 år kunne hun ikke rejse ind i Burma. Pudsigt nok, fik Eva-Marie mange år senere en officiel undskyldning af Burmas informationsminister.

Eksperternes bud

Bogens anden halvdel adskiller sig markant fra de første siders reportageagtige snapshots, der bliver fulgt op af en række selvstændige kapitler med refleksioner og analytiske interviews med Burma-eksperter, deriblandt Helene Maria Kyed og Danmarks ambassadør John Nielsen, der kommer med deres bud på de mere eller mindre dystre fremtidsscenarier, der tegner sig for Burma.  

Hertil kommer en kort og præcis gennemgang af, hvordan det internationale samfund, herunder Danmark har reageret på den seneste udvikling i konflikten.

Hermed bliver bogen også oplagt til brug i undervisningsmæssigt øjemed, i det omfang som man nu kan få gymnasier og højere læreanstalter til at interessere for Burma. Under alle omstændigheder bogen bruges til at få noget mere Burma ind under huden.

Og så til sidst: Jeg skriver konsekvent Burma, hver gang jeg skriver noget om dette forunderlige land, som jeg har gjort det i de sidste 40 år, senest med dette blogindlæg om Burmas tragedie. Betegnelsen ’Myanmar’ er generalernes opfindelse, ligesom de også har omdøbt den fine gamle hovedstad Rangoon til Yangon – og så i øvrigt flyttet hele regeringen op i landet til det besynderlige misfoster af en by med navnet Naypyidaw. Også den sag kan man læse om i Eva-Maries fine bog. 

Eva-Marie Møller: Oprør i Myanmar. 156 s. Forlaget Mondogrande. 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s