SÆSON FOR ET SAMPLE DIGT

PIX_1415.jpg

Lea er her i Hanoi, hvor  Sæson’s hovedperson Frank støder sammen med Post-Kolonialismen.

Min datter Lea’s nye roman Sæson udkommer i morgen. I den anledning har jeg lavet dette sample digt, der består af de 15 sætninger jeg holder allermest af i denne forunderlige bog.

 

Den står i min reol som en dårlig julegave.

Vi var så lette, så̊ blege, at det næsten var, som om vi var digitale.

Ligesom alt krigsmateriel blev genbrugt, kunne sproget også genbruges, det var slidstærkt.

Det er ikke overraskende, at hvis man er dårlig til at være ung, så forbliver man ung på den dårlige måde.

Så min hjelm stod som et jagttrofæ ovenpå garderobeskabet i stuen, et hjortehoved, som vi ikke engang havde fået hængt op.

Hvor sødt, kolonialisme anno 2004, sagde jeg surt og tog til tennis.

Et giftigt minde, min mors knuste hjerte, min families mistænksomhed.

Karwan blev underligt forvredet, han skrumpede ind, som om han var blevet lagt i eddike.

Jeg bad hende venligst: at holde mig ude af sin psykiatriske udredning.  Fanme om det er noget, jeg kan tage ansvar for.

Der er ingen summen i dørtelefonen, til gengæld er dørhåndtaget sat fast med tape.

Deres liv er ikke nemmere end mit, slet ikke. Vi har levet nogle knuste dage sammen.

Måske var det den aften, jeg blev voksen, fordi jeg blev præcis lige vred på min far, min mor og mig selv.

Jeg vil fragte den historie som en surdej mellem alle mine dage.

Jeg ønsker heller ikke at være min storesøsters advokat eller ghostwriter. Men jeg vil heller ikke vaske smerten ud af fortællingen, som om den ikke var der.

Jeg har nok prøvet femogtyve frakker i Spanien nu. Det er også en måde at integrere sig et nyt sted.

Screen Shot 2019-09-23 at 14.36.18.png

 

 

FIRE, WATER AND VINEGAR

 

Carpet (3 of 19)My beautiful Lao Carpet, Part 5

The Magic Lao Carpet workshop is pleasantly cool this morning.

The three young women –  Kai, Kuan and Xud – work with incredible speed, tying knot after knot on my carpet.  They have come a long way since my last visit. It looks to me that they have passed the two-million-knot-mark already.

The real beauty of the three colors – burgundy, honey and golden yellow – cannot be captured fully by my camera.

In less than a month, I might be able to pick up my carpet. I have already decided the location on the floor of my Hanoi bedroom.  It is going to be a very nice feeling to put my bare feet on the incredibly soft carpet on the chilling winter mornings of northern Vietnam.

While the knotting proceeds on my carpet, I look around in the workshop. The workers are used to me by now, and they no longer giggle and hide, when my Nikon clicks away. Other carpets are in various stages of completion.

Carpet (16 of 19)One carpet is being washed and scrubbed thoroughly, while another one is wiped with a burning piece of cloth.

Magic Lao Carpet co-owner Lani explains the final process to me:

“After the weaving is completed, the carpets are washed thoroughly.  They take 1-3 days to dry, and then we use the open flam of cotton pads soaked in Lao alcohol to remove any threads sticking out, than the surface of carpets clean again with the solution of vinegar and water, to show the real colors and beauty of the carpets” Lani says.

Carpet (9 of 19)

In another part of the workshop Tan and her colleagues are very busy, once again preparing the early stages for the next batch of carpets.  Lani tells me that new orders continue come in, most recently from China, Australia and Europe.

Considering the social aspects of Lao Magic Carpets, it is certainly nice to see, that they can continue to offer training and jobs to young disabled people, who otherwise have very little opportunities in Laos.

In a few weeks’ time I will be back to follow the final stages of my beautiful Lao carpet.

Stay tuned for the final part.